Grumbazz Kini er nu "Aarhushesten"

Travtræner Kaj Jensen har i samarbejde med Jydsk Væddeløbsbane oprettet projektet "Aarhushesten", som kommer til at køre i samarbejde med Dansk Hestevæddeløbs anpartshestprojekt Share A Horse.

 

Navnet på Aarhushesten er Grumbazz Kini, og det er en 4-årig vallak efter den flerfoldige danske avlschampion Great Challenger og Love You-hoppen She Loves You.

Projektet udbydes i 280 anparter á 1.000 kr. (éngangsbeløb) og løbetiden på projektet er resten af 2022, hvor travtræner Kaj Jensen har store forventninger til Grumbazz Kini.

- Jeg mener han hører til i G-årgangens top. Han dummede sig lidt sidste år, men nu er han blevet vallak, og han træner rigtig godt herhjemme på Hovhedegård. Lige nu ridetrænes Grumbazz Kini, og om et par uger, så begynder vi at skærpe ham med nogle intervaller og hurtigarbejder, fortæller Kaj Jensen til Danskhv.dk.

Du kan læse meget mere om Grumbazz Kini på den profil her på siden, og det er samme sted du skal købe din anparter. Du kan også give en anpart væk i gave. Ønsker du at gøre brug af dén mulighed, så skal du sende en mail til info@shareahorse.dk.

Projektet afslutter med at Grumbazz Kini sælges på internetauktion og salgsprisen plus løbspræmierne fra sæson 2022 bliver fordelt ligeligt ud på de 280 anpartshavere.

Travtræner Kaj Jensen får lov til at få sidste ord i denne nyhed.

- Jeg synes det er et rigtig godt projekt det her. Vi har sat prisen på hest, træning osv. meget fair, fordi det her projekt skal lykkes. For så kommer der flere! Jeg forventer, at Grumbazz Kini sæsondebuterer omkring 1. april.

Af Jesper Elbæk

MÆRK SUSET PÅ LÆGTERNE

Oplev sporten

BESØG VÆDDELØBSBANERNE

Oplev de firbenede atleter i aktion på en af vores otte væddeløbsbaner i Danmark. Se oversigten over kommende løbsdage i Dansk Hestevæddeløbs løbskalender

Gå til løbskalender her